Den ualmindelige seje kvinde har valgt at være anonym, så hun har fået det smukke navn Sofie.

“Jeg har haft fornøjelsen af denne fantastiske og inspirerende kvinde i 2 år. Sofies forløb har været med fokus på vægttab og livsstilændring. Hun har dedikeret sig som få, og virkelig taget skeen i egen hånd. Nu skulle overvægt, dårlig energi, tilfældig kost og manglende lyst til fysisk aktivitet have en ende. Vi startede med et forløb, hvor vi trænede sammen 2 x ugentligt, og har lige så stille skåret mere og mere ned på tiden hos mig, så forløbet løb i mod, at hun naturligvis skulle stå helt på egne ben – og holde vægten. Hendes udvikling har været som få – både fysisk, men i særdeleshed også mentalt. Det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af, og Sofie: Du skal vide, at jeg har den største respekt for dig, din vedholdenhed og dit mindset!
Sofie smed 50,1 kg i 243,5 CM i løbet af forløbet. Men dem smed hun faktisk næsten på det første år. Andet år har været med fokus på at opretholde dette flotte vægttab og lære, hvordan man har et liv med træning, kylling, broccoli, men ligeledes byture med veninderne, chokolade (vores fælles kærlighed) og ferier uden træning og buffeter – uden at vægten ændres. Vi er nu i mål, og Sofie står nu i dag på egne ben. Næsten.. Hun kommer forbi til kram og træningsprogram engang imellem… Heldigvis!”

Hvad fik dig til at tage kontakt til Rikke Hansen?

Jeg har i alt den tid jeg kan huske, været en overvægtig pige. I perioder havde jeg dyrket motion (hovedsagligt cardio-træning), men altid med det samme mønster af, at jeg efter en periode med træning mistede motivation, og havde efterfølgende en måned eller to uden træning, inden jeg igen kunne tage mig sammen til at komme afsted. Sideløbende med dette mønster spiste jeg usundt (slik, take-out mv., men også i perioder sundt). Ift. min kost havde jeg forsøgt mig med forskellige ”kure”, som jeg også hver gang mistede motivationen på, og faldt fra. På trods af disse periodevise forsøg på at tabe mig, så var min vægt alligevel langsomt stigende igennem årene.

Jeg havde en eller anden idé om, at så længe jeg motionerede, så gik det nok at være overvægtig, men da jeg pludselig, i foråret 2014, havde haft en period
e på et halvt år uden motion, og uden nogen som helst lyst eller motivation til at genoptage det, blev jeg for alvor bekymret for mit helbred, og min vægt.

Jeg havde set flere indslag på de sociale medier, omkring folk der startede ved personlige trænere og som havde gode resultater heraf, og jeg tænkte, at det måske kunne hjælpe mig i gang med motionen igen. Lidt tilfældigt faldt jeg over Rikkes hjemmeside, og noget ved hendes tilgang fangede mig, hvorefter jeg skrev til hende.

Hvad var dit primære mål med forløbet?

Da jeg tog til min forsamtale ved Rikke var mit mål egentlig bare at komme i gang med at træne igen – at hun skulle lave nogle træningsplaner til mig, som jeg skulle følge. Jeg havde hverken troen eller håbet på, at det ville kunne lykkes for mig at tabe mig, hvorfor jeg heller ikke havde dette for øje – jeg turde i virkeligheden nok slet ikke tænke det som en mulighe
d.

Rikke viste sig dog at være et yderst motiverende, inspirerende og humør-smittende menneske at være omkring. Jeg var fra første møde tryg ved hende og hendes kompetence, og hun havde en helt særlig evne til at møde mig i øjenhøjde og med lydhørhed. Dette resulterede også i en dybere snak omkring muligheder, ønsker og håb – ting som jeg ikke selv havde turde at definere, eller overhovedet at overveje. Efter lidt snak spurgte jeg således forsigtigt: ”har alle dine klienter kunnet tabe sig, hvis de ønskede det?”, hvortil Rikke friskt svarede ”hvis du lover at gøre, hvad jeg siger, så lover jeg, at du taber dig”. En time senere havde jeg lovet, at gøre hvad hun sagde, og der var lagt en plan for de næste 10 uger – ikke den plan jeg kom med, men den plan jeg i mit stille sind ønskede.

Efter de første 10 uger var gået, havde jeg tabt en hel del kilo, og jeg forlængede mit forløb, og havde nu blod på tanden – der skulle ske mere! Jeg har på intet tidspunkt haft et konkret vægt-mæssigt slutmål. Jeg har derimod jagtet 1 kg af gangen (og helst ugentligt) og løbende haft sparring med Rikke om, hvornår jeg ramte det punkt hvor jeg følte mig i mål.

Hvordan har det været at ændre kost og træningsvaner og hvad har du fået ud af forløbet?

Min første indskydelse er, at det har været hårdt, men når jeg tænker nærmere over det, og tænker over hvor mange vaner der faktisk skulle ændres, så har Rikke formået, at gøre det let tilgængeligt og overskueligt, og derved på ingen måde så hårdt, som jeg måske havde frygtet. Rikke har uge efter uge justeret, vejledt og ”uddannet” mig i min nye livsstil, hvor der både var plads til de ting, jeg ikke følte, at jeg kunne undvære, men hvor hun samtidig har udfordret mine tanker og handlinger omkring min kost, min motion og mine generelle valg. Så den hårde del har måske nærmere ligget i det mentale arbejde, som en livsstilsændring kræver. Disse vaneændringer har krævet både tilvalg og fravalg, og der var ikke nogen, der kunne gøre arbejdet for mig. Valgene har krævet støtte, og her har Rikke været guld værd.

Jeg er gået fra at spise hvad jeg har haft lyst til eller var lettest tilgængeligt (ofte den nemme, hurtige, fede løsning) og hygge lidt for ofte med vennerne (læs: slik/kage/is/alkohol) til at lave min egen mad dagligt, og fravælge de usundere former for hygge. Jeg har lært at nogle dage er mad noget der skal hygges om, og som kan bruges som et led i et socialt samvær, og andre dage er kost blot benzin til motoren, som skal køre hele dagen. Min kost har hovedsagligt bestået af protein, fedt, og grøntsager, kombineret med grovere kulhydratskilder, og det har i en travl hverdag været nødvendigt at planlægge, tilberede og forberede madpakker – nogle gange flere dage forud. Men efterhånden som det blev en vane, så frigav denne food-prepning også noget tid i hverdagen, og kosten gav bedre energi igennem dagen. Faktisk er det blevet så dybt indgroet en vane at lave ”madpakker”, at det ikke længere kræver det store af mig.

I forhold til motionen er der ligeledes sket store ændringer. Jeg er gået fra hovedsagligt at dyrke cardio (step og spinning) til nu udelukkende at styrketræne, med en smule HIIT ind i mellem. Dette har også været en positiv omvæltning, da det har vist sig at færre timers træning om ugen, har kunnet giv mig langt tydeligere resultater end jeg har været vant til. Og vigtigst af alt: min træning er blevet lyst-betonet – uanset den træningsform jeg vælger.

Så sagt med andre ord: der har været frustrationer og tårer (eller var det sved?), men samtidig har der også givet en langt større energi (fysisk og mentalt), en bedre søvn, større (livs)glæde, og en generel udvikling – personligt, mentalt og fysisk. Og for hver uge der er gået, er til- og fravalgene blevet til vaner, og vanerne er blevet lettere i takt med at de er blevet en del af mig. Rikke har rykket mig på alle parametre, og hun har gang på gang vist mig at jeg kan mere end jeg selv tror – både i træningen, men også ift. min livsstil generelt.

Levede forløbet op til dine forventninger?

Det kan siges meget kort: På alle tænkelige måder – og mere til!!

Hvad skal der ske fremover?

Under hele mit forløb har jeg været meget bevidst om, at der ville komme et tidspunkt, hvor jeg skulle stå på egne ben, balancere kost og træning som en del af hverdagen, og finde (min) vej til at vedligeholde den nye livsstil – et tidspunkt hvor fokus ville skifte, og hvor der var risiko for at falde tilbage i gamle vaner. Jeg har været meget bevidst om, at der er stor forskel på dét at arbejde målrettet på noget (her et vægttab) med sideløbende støtte, og dét at skulle vedligeholde vægten og de nye vaner selvstændigt. Derfor var den sidste del af mit forløb ved Rikke også dedikeret til at gøre klar til at skulle stå på egne ben.

Nu er jeg så der, hvor jeg står på egne ben – næsten i hvert fald – for Rikke laver fortsat træningsplaner til mig, ca. hver 4. – 6. uge. Jeg har erfaret at min træningsmotivation bibeholdes bedst, når jeg udfordres, og Rikke formår om nogen at udfordre mig, og presse mig, på en måde, så jeg føler, at jeg bruger min fysik bedst. Personligt har jeg det godt med at have mål for min træning, det motiverer mig, og gør det let at se de fremskridt der hele tiden sker, når man er vedvarende i sin træning. Derfor har jeg også nogle træningsmæssige mål, som jeg stille og roligt arbejder henimod. Samtidig er motionen dog på mange måder blevet det element i min hverdag, hvor jeg henter min energi, min glæde og mit overskud – det er blevet mit fri-rum og min egen-tid. Derudover så er mit mål for nu, at vedligeholde vægten, og blive ved med at arbejde med mine vaner – jeg ser det som en livsvarig proces, hvor mine vaner skal tilpasses mit liv og min hverdag – en hverdag som naturligt vil være omskiftelig.