“Anette og jeg har trænet sammen i 10 uger. Anette kom til mig og efterspurgte et spark i måsen, og hjælp til at komme i hendes livsform inden, hun fyldte 40 år. Hendes vægt har ikke rykket sig mere end 500 gram under forløbet, men billederne taler for sig selv. Hun ser ikke ud på samme måde – også er hun blevet stærk. Anette har under forløbet fået øjene op for, at hun faktisk skulle spise mere og træne mindre, end hun var vant til. Det handlede bare om de rigtige råvarer, timing og korrekt tillagt træning. Læs selv herunder, hvad hun har syntes om forløbet. Hun er en sej kvinde. Kæmpe respekt fra hendes træner i hvert fald.”

Kontakt til Rikke

Jeg har været medlem af et fitness center, siden jeg var 18 år. Har dyrket meget aerobic, spinning, løb og styrketræning. Der har faktisk været længere perioder, hvor jeg har trænet styrketræning om morgenen og spinnet eller løbet om eftermiddagen. Jeg trænede op til 8-10 timers træning om ugen, uden de rigtigt resultater. Jeg har altid gået op i sundhed og levet sundt. Shoppet en del rundt i de forskellige ”religioner” indenfor sundhed….

Jeg aldrig har HELT været tilfreds med min krop og altid undret mig over, at jeg ikke havde den stærke slanke krop, jeg ønskede mig, nu hvor jeg trænede så meget og levede sundt. Jeg mødte en gammel ven, som jeg altid har haft stor respekt for, da han kender meget til træning og kost. Han havde været igennem et forløb med en personlig træner hos Performance Gym. Han kunne klart anbefale et forløb, for at få rigtig styr på træningen. Det var det helt rigtige tidspunkt at møde ham på, og få denne anbefaling.

Jeg kontaktede PG for en uforpligtende samtale. Kemien mellem træneren og jeg var der ikke. Det mærkede vi hurtigt. Hun anbefalede mig i stedet at tage kontakt til Rikke Hansen.

Træning

Mit første møde med Rikke, var meget positivt og vores kemi var god. Jeg havde set på nettet at Rikke havde et ”mini” forløb, hvor man blot fik 4 gang med træningsprogram og kostplan. På det tidspunkt, var det det helt rigtige for både min mand og jeg, og vi startede hvert vores forløb med Rikke. Det var rigtig godt, og kunne også både se og mærke forandring. Men jeg ville mere. Jeg ville komite mig endnu mere og have flere resultater. Så efter et halvt år på egen hånd, kontaktede jeg Rikke igen og indledte et 10 ugers forløb med 1 ugentlig træning.

Det var 10 uger, hvor jeg glædede mig til hvert møde med Rikke. Det var hård træning, og Rikke var god til at få mig ud af comfortzonen og presse mig. Jeg kan ikke presse mig selv så meget som Rikke kunne, og det var fedt at mærke mine grænser, var meget længere ude end jeg troede. Jeg fik nyt træningsprogram 3 gange og ny kostplan 2 gange i løbet af de 10 uger. Jeg trænede selv 3 gang om ugen i mit eget fitness center.

Jeg er vildt overrasket over, hvor lidt jeg træner nu og under forløbet, og hvor gode resultater jeg får. Jeg har fået teknikken på plads, som jeg ønskede mig, så jeg bruger tiden effektivt under min træning.

Kosten

Kosten har været en fest. Jeg skal spise meget mere end jeg nogensinde har gjort og samtidig falder min fedt procent. Jeg kan virkelige godt lidt at lave mad og finde nye måder at lave sund og smagfuld mad på. Så kostplanerne, har på ingen måde været en begrænsning. Tværtimod!

Jeg har lært hvad en korrekt kost betyder for lige netop mig. Jeg blev noget overrasket da Rikke kom og sagde til mig, at jeg skulle spise en del kulhydrater om aftenen, at jeg skulle spise ”natmad” og spise mere salt, for at holde på væsken i min krop. Men resultaterne taler for sig selv og jeg trives rigtig godt med den kost.

Mål med mit forløb

Mit formål var, at gå ned i fedtprocent, få stramme lår, baller og mave. Forbedre min teknik, så jeg får det optimale ud af træningen. Og ikke mindst være i mit livs form inden jeg fylder 40 år. Jeg har fået et rigtig godt resultat.

Min træning og kost fremover

Jeg vil blive ved at træne resten af mig liv. Det viste jeg også inden. Men det er skønt, at den tid jeg nu bruger på min træning, ikke er spildt, fordi jeg nu ved, at jeg gør det rigtige. Og jeg bliver ved at få resultater.

Jeg har dog slet ikke fået nok af Rikke og glæder mig derfor til at starte på en Morgen Boot camp 1. september i 8 uger.

Min anbefaling

Hvis jeg skulle gøre noget om, eller når/hvis jeg skal have endnu et 10 ugers forløb med Rikke, så vil jeg dog vælge at træne minimum 2 gang om ugen med hende. Der går for meget tid fra træningen, med at gennemgå programmer, måling osv, som selvfølgelig også er MEGET vigtig, men så får man ikke trænet med Rikke i den uge, og dermed bliver man ikke nok presset. Så min klare anbefaling er minimum 2 gang træning med din personlige træner om ugen. Det vælger jeg næste gang.

Jeg kan kun bekræfte, at ikke alle ”sundheds religioner” passer til alle. Men et forløb hos Rikke, har jeg fået lavet en individuel plan der passer lige netop til min krop, som passer nøjagtig til mig og mit liv. Tak for det.

/Anette